Vedtægter


Vedtægter i Brøndby Support Frederikssund

Foreningens navn og hjemsted


§ 1. Foreningens navn er "Brøndby Support Frederikssund".


Foreningens formål


§ 2. Foreningen er politisk og religiøst neutral.

Stk. 2.
Foreningens formål er, at giver Brøndby I.F. den størst mulige opbakning.

Stk. 3.
Foreningen har til formål, at udbrede kendskabet til danske og udenlandske fodboldkulturer, gennem socialt samvær og arrangementer, internt i foreningen og sammen med andre danske og udenlandske fans.

Stk. 4.
Brøndby Support Frederikssund tager helt og fuldt afstand for alle former for vold.

Stk. 5.
Foreningen er selvstændig og ikke knyttet til Brøndby I.F. økonomisk eller organisatorisk.

Stk. 6.
Gennem lokalt arbejde at udbrede kendskab til Brøndby Support.


Optagelse af medlemmer


§ 3. Personer, der er medlem af hovedafdelingen Brøndby Support kan optages som medlemmer i Brøndby Support Frederikssund. Personer der ikke er medlem af hovedafdelingen Brøndby Support kan optages som sponsorer i Brøndby Support Frederikssund. Eventuelle tilskud fra Brøndby Support tilfalder ikke sponsorer.

Stk. 2.
Alle medlemmer registreres med navn, adresse og fødselsdato.

Stk. 3.
Bestyrelsen kan afvise en indmeldelse, når særlige forhold giver anledning dertil.
Bestyrelsens beslutning kræver dog, at mindst fire bestyrelsesmedlemmer har stemt for at afvise indmeldelsen. En afvisning skal fremlægges på den førstkommende generalforsamling, hvis ansøgeren ønsker dette.

Stk. 4.
Bestyrelsen kan udnævne æresmedlemmer. Bestyrelsen fastsætter selv rammerne for udnævnelsen til æresmedlem.


Kontingent


§ 4. Foreningens kontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling.

Stk. 2.
Kontingent opkræves forud for 1 år ad gangen.

Stk. 3.
Kontingent indbetalinger til Brøndby Support Frederikssund udsendes fast en gang om året, gældende for et år af gangen. Udsendelsen finder sted inden udgangen af juli måned, til indbetaling seneste den 31. august i det indeværende år. Såfremt et nyt medlem indmelder sig i juni, juli eller august måned, tilskrives betalingen til at gælde fra 1. september indeværende år til og med den 31. august året efter. Såfremt et medlem indmelder sig før juni, opkræves nyt kontingent seneste med udgangen af juli måned samme år.


Eksklusion


§ 5. Når et medlem er i kontingent restance ud over en måned, betragtes vedkommende som udmeldt af foreningen.

Stk. 2.
Ingen, der er udelukket p.g.a. kontingent restance, kan optages på ny som medlem af foreningen, før vedkommende har betalt sin gæld til foreningen.

Stk. 3.
Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning dertil.
Bestyrelsens beslutning kræver dog, at mindst fire bestyrelsesmedlemmer har stemt for eksklusionen. En eksklusion skal fremlægges på førstkommende generalforsamling, hvis vedkommende ønsker dette.


Ordinær generalforsamling


§ 6. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Stk. 2.
Den ordinære generalforsamling, der afholdes inden udgangen af første kvartal, indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved skriftlig meddelelse på klubbens hjemmeside og lignende medier.

Stk. 3.
Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest to uger før generalforsamlingen.

Stk. 4.
Stemmeret har de medlemmer, der har været medlem af foreningen de sidste tre måneder før generalforsamlingen, og som ikke er i kontingent restance. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.


Dagsorden


§ 7. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter

1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent og stemmetæller.
3. Bestyrelsens beretning.
4. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse, samt budget for det kommende år.
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Indkomne forslag.
7. Valg til bestyrelsen.
8. Valg af to suppleanter til bestyrelsen.
9. Valg af to revisorer, samt to revisorsuppleanter.
10. Eventuelt.


Generalforsamlingens ledelse


§ 8. Generalforsamlingen vælger sin dirigent, som ikke er medlem af bestyrelsen, som på ser, at foreningens vedtægter er overholdt i forbindelse med indkaldelsen af generalforsamlingen, samt leder denne.

Stk. 2.
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, jvf. dog
§ 14 og
§ 15.

Stk. 3.
Hvis blot et medlem begærer skriftligt afstemning, skal dirigenten sørge for, at dette sker.

Stk. 4.
Generalforsamlingens beslutninger føres til protokol og bliver efterfølgende offentliggjort ved udsendelses af referat til medlemmerne.


Ekstraordinær generalforsamling


§ 9. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når et flertal af bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 20 % af klubbens medlemmer skriftligt fremsætter krav herom til bestyrelsen, ledsaget af et dagsordenforslag.

Stk. 2.
Den ekstraordinær generalforsamling indkaldes med mindst to ugers varsel, indkaldelsen skal være skriftlig og ledsaget af et dagsordenforslag.


Bestyrelse - valg


§ 10.
Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i forhold til lovene.

Stk. 2.
Bestyrelsen består af en formand, en kasserer, og yderligere tre bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3.
Bestyrelsen konstituere sig straks efter generalforsamling, dog senest to døgn efter afholdt generalforsamlingen.

Stk. 4.
Bestyrelsens sammensætning offentliggøres til medlemmerne, via sundet elektroniske medier.

Stk. 5.
Bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen, således at halvdelen af bestyrelsen afgår hvert år. I lige år vælges formand, og to bestyrelsesmedlemmer. I ulige år vælges kassereren og et bestyrelsesmedlem.

Stk. 6.
Genvalg kan finde sted.

Stk. 7.
Til bestyrelsen kan vælges stemmeberettigede medlemmer over atten år.


Konstituering - Tegningsret


§ 11.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, hvoriblandt formanden eller næstformanden, er tilstede, jvf. dog
§3, stk. 4 og
§5, stk. 3.

Stk. 3.
Over bestyrelsens forhandling føres en protokol.

Stk. 4.
Foreningen tegnes af formanden. Ved Økonomiske dispositioner over 10.000 kroner, samt i sager der angår indkøb, salg eller pantsætning af fast ejendom, tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.

Stk. 5.
Ved ansøgning om midler i klubbens navn, skal ansøgningen godkendes af bestyrelsen.

Stk. 6.
Bestyrelsen forbeholder sig ret til opkøb af 10 navnnoterede aktier i Brøndby IF Fodbol A/S


Regnskab


§12.
Foreningens regnskabsår er lig kalenderåret.

Stk. 2.
Bestyrelsen skal senest fire uger inden generalforsamlingen afgive driftsregnskab for det foregående år og status pr. 31. december til revisorerne.

Stk. 3.
Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorernes påtegning.

Stk. 4.
Driftsregnskab og status skal lægges til gennemsyn for foreningens medlemmer på generalforsamlingen.


Revision


§ 13.
På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen 2 revisorer.

Stk. 2.
Revisorerne skal senest fire uger før generalforsamlingen gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningen er tilstede. Driftsregnskab og status forsynes med en påtegning. Revisorerne har pligt til jævnligt og uanmeldt, at efterse regnskab og kassebeholdning.
Vedtægtsændringer


§ 14.
Ændringer af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.


Foreningens opløsning

§ 15.
foreningen kan opløses, når mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for et forslag om opløsning, på to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ekstraordinær, og med mindst fire ugers mellemrum.

Stk. 2.
På generalforsamlingen skal der samtidig træffes bestemmelse om, hvorledes man skal forholde sig med foreningens formue, herunder fast ejendom og løsøre, dog er simpelt stemmeflertal tilstrækkeligt.


Revideret den 12. Marts 2013


Fakta om Sundet

Navn:
Brøndby Support Frederikssund

Stiftet:
6. november 1996

Medlemmer:
48

Kontingent:
150 kr. pr. år

Mobile Pay:
26117

Konto nr.:
9880-343208

Telefon:
5211 9644

Email:
sundet@bif-support-frsund.dk

Sociale medier:
Facebook